KLUBBEN og dens booking portal Http://aoet.bookingportal.com/index.asp Anlægget ligger som en lille oase bag Idrætshallen på Østre Allé med læ mod 3 sider med stejle skråninger beplantet med høje buske og træer. To baner vender nord-syd og to øst-vest. Der er således altid en bane, der på ethvert tidspunkt på dagen ligger godt i forhold til solen. Desuden er alle baner forsynet med lys, hvilket giver udvidet mulighed for at spille.
Til banerne hører der et klubhus med badefaciliteter og en første-etage med ét stort rum med skrå sider, og ved klubfester kan vi sidde mere end 40 personer om ét langt bord. Førstesalen indeholder desuden sofagrupper, TV (med Stofa), Pool-bord og som noget nyt nu også bordtennisbord, et musik-anlæg samt en helt professionel opstrengningsmaskine til fri afbenyttelse for medlemmerne.
Der er i forbindelse med klubhuset også en terrasse i 1.sals højde, hvor man har overblik over banerne bag klubhuset.

|